|
Hej.
Nu er det snart ved at være små 3 mdr. siden jeg flyttede til Fredericia. Allerede det var jo selvfølgelig spændende og nyt, men fordi jeg ville tage et år med fokus på at spille badminton og være træner i en badmintonverden var det et rimeligt oplagt valg for mig.
Det der så var endnu mere spændende, var så at Andro Septian Purnomo flyttede ind i samme lejlighed her i Fredericia for at gavne klubbens træningsmiljø og for at give det hele en mere professionel tilgang. Vi har boet sammen i som sagt små 3 mdr. og det er blevet noget nemmere end i starten, da der var store komplikationer vedrørende kommunikation - men sværere var det nu heller ikke og nu er Andros engelsk glimrende i fht. før. Emdvidere deler vi den samme store passion for badminton, så det er super fedt. Som person er han en rar og venlig sjæl, der hviler godt i sig selv og der skal ikke meget til før han har det godt og er glad, hvilket må siges at det er de færreste der har det sådan. Vi tilbringer hver dag i hallen og træner, både morgen og aften træning. Tre gange i ugen går med at træne ungdom og en enkelt gang i ugen står jeg for et senior hold sammen med Troels Kloster.
Der er sket store fremskridt for mig rent spillemæssigt, efter jeg er blevet seriøs på denne måde. For Andro er det mere det at komme i form der har rykket sig, og han er nu meget mere fit end da han kom, og det hjælper gevaldigt på hans spil. Hans teknik er uovertruffen. Han har en meget hurtig ketcherføring og er generelt god i det hurtige flade spil og i småspil omkring nettet.
Udover meget tid i hallen, er vi tit ude i byen og handle ind og lave alle mulige praktiske ting og få lejligheden til at se ordentlig ud :) Udover det har Andro også set og prøvet en masse danske ting bl.a. været i Legoland og smagt rigtig dansk julemad. Så alt i alt er det en rigtig sjov og lærerig oplevelse for mig, og det ved jeg det også er for Andro. Samtidig føler vi begge vi kan bidrage med meget til klubben rent badminton- og personlighedsmæssigt.
Hilsen
Philip |